For mig er en øldåse…
…ikke kun noget, jeg drikker af og stopper i pantautomaten. Det er en cylinderformet beholder med hul i toppen, som vejer meget lidt, er lavet af aluminium, der ikke ruster, kan genanvendes uendeligt, og hvis dåseringe er blevet til tusindvis af benproteser i bl.a. Thailand. Jeg kan ikke lade være med at se ting uafhængigt af, hvad de bruges til. 

For mig er en paraply…

…først og fremmest en rekvisit til dans. Men også en ok ting, hvis det regner. Jeg er afhængig af hele tiden at udforske nye anvendelsesmuligheder for ting. 

Ting er… 

…for mig som legoklodser. De kan bruges i et utal af kombinationer og sammenhænge. Som barn har jeg ofte været så opslugt af mulighederne, at jeg måtte kravle væk fra legokassen med sovende ben. På samme måde sad jeg en dag i fire timer i toget med en skomagerlæst af træ, og fandt på en dørstopper.

Jackie Chan…

…har været et kreativt forbillede uden sidestykke, siden jeg første gang så ham i kamp med stiger, paraplyer, spisepinde, kamerastativer, svingdøre, stole frysere og meget mere.   

Filosofiskade

Et halvt år af mit liv har jeg været begravet i filosoffen Heideggers værk ‘Væren og Tid’. Ifølge ham er mennesket i den helt specielle situation, at vi glimtvis kan se ‘ting i sig selv’ – tingenes væren, uafhængigt af, hvad vi aktuelt bruger dem til. Det har givet mig sprog til at forstå min stædige og konstante nysgerrighed på at bruge ting som “legoklodser”. 

Til kamp mod ‘brug og smid væk’

Jeg har sat min evne ind i kampen mod ‘brug og smid væk’ produkter – og bliver nødt til at acceptere, at det nogle gange bliver mærkeligt og grotesk. For eksempel vil jeg genanvende ligkister på den måde, at de bruges gennem hele livet – som tøjskab eller legokasse – og genanvendes, når vi dør. Kan jeg bruge de evner som forretningsmand – det vil tiden vise.