Genvirk 2.0

Genvirk 2.0 er arbejdstitlen på en forretningsmodel og en samarbejdsmodel indenfor cirkulær økonomi. Dens fokus på at genforarbejde industrielle spildmaterialer til nye produkter, i et samarbejde mellem forhandlere og producenter. Den er baseret på erfaringer fra materialestudier, prototyper og salgsarbejde i Genvirk 1.0. Dette er en skitse lavet af Lasse Englyst, “Professionel Klodshans” og tidligere ejer af Genvirk, som nu er lukket.

Cirkulær økonomi på hjernekraft

Traditionelle industriprodukters vej går fra ‘vugge til grav’, hvilket vil sige fra råmateriale til problemaffald – ofte med et stort energiforbrug. I cirkulær økonomi er en af de vigtigste grundtanker kendt som ‘vugge til vugge’, at produkternes “byggesten” kan bruges igen og igen, enten som moduler eller gennem en mere energitung genanvendelse ved at granulere, omsmelte mv. I Genvirk 2.0 går industrielle produkters vej fra ‘grav til vugge’. Med et godt dansk ord kan det kaldes at ‘genforarbejde til nye produkter’.

Genforarbejdning til nye produkter

Genforarbejdning er en hybrid mellem traditionel industri og den cirkulære økonomi. I denne hybrid genforarbejdes industrielle spildmaterialer, før de laves til et råmateriale som f.eks. træfibre – eller går til forbrænding og deponi. Genforarbejdning – på engelsk remanufacturing – betyder normalt at genskabe et produkt ved at erstatte dele eller reparere. ‘Genforarbejdning til nye produkter’ betyder at skabe et nyt produkt baseret på et spildmateriale. Et velkendt eksempel på genforarbejdning til nye produkter er virksomheder, som syr tekstiler om. Genforarbejdning til nye produkter adskiller sig ved at:

• Spildmaterialer bruges uden at lave meget om på dem.
• Ressource-besparelsen for klima og miljø er høj.
• Mængderne, der genforarbejdes er lavere end ved genanvendelse (granulering mv.)
• Behovet for arbejdskraft kan dækkes af ufaglærte(!) – ikke af dyr produktionsteknologi.
• De største aktiver er viden, systematik, kreativitet – ikke tunge maskiner.
• Høj værdiskabelse, høj risiko – fordi spildmaterialer kommer og går.

Læring fra Genvirk 1.0

Genvirk 1.0 kunne ikke håndtere denne risiko af den simple årsag, at opskaleringen af produktion og salg var for langsom. I det jeg kalder Genvirk 2.0 forsøger jeg at håndtere den risiko med hurtig opskalering gennem samarbejde.

Genvirk 2.0 – standard er godt

Hurtig opskalering

Der er meget arbejde forbundet med produktudvikling af spildmaterialer. Hvis der samtidig skal opbygges en produktionslinje og salgskanaler, kan det tage så lang tid, at spildmaterialet ikke længere er tilgængeligt, og produktet må sløjfes igen – som bagestålet. At skalere hurtigt virker som den bedste løsning på problemet. En model for hurtig opskalering kunne se sådan ud:

• Fokus er på bæredygtige versioner af populære produkter.
• Produktionen bliver købt “ude i byen” hos etablerede virksomheder, der hurtigt kan skrue op for mængderne.
• Salg foregår udelukkende gennem forhandlere til et eksisterende marked – i DK og udland.
• Prisen, kvalitet og udseende må gerne ligge tæt op ad konkurrenterne – standard er godt.
• Leveringen skal være sikker et par år frem.
• På grund af risikoen skal der være god forretning i produktet fra dag 1.
• Opbygning af stort lager, hvis leveringen lakker mod enden.
• Produktudviklingen er ekstremt målrettet.

Fokus og samarbejde

I Genvirk 2.0 bliver virksomhedens aktivitet afgrænset til produktudvikling. Markedsundersøgelse, salg og produktion vil ske i tæt samarbejde med forhandlere og produktionsvirksomheder. Et fokus på produktudviklingen vil gøre det muligt at rykke hurtigt, når der er stigende efterspørgsel på et produkt.

Dynamisk produktportefølje

Når spildmaterialer med en omskiftelig leveringssikkerhed er råstof for produktionen, kræver det en løbende udvikling af nye produkter, fordi der som udgangspunkt er udløbsdato på de eksisterende. Sandsynligvis vil ét spildmateriale kunne erstatte et andet, så produkterne kan fortsætte på markedet.

Ingen behovsopfindelser

I Genvirk 2.0 er al innovativ kraft fokuseret mod bæredygtig produktion af ting, som løser eksisterende behov. Innovationen er målrettet den måde, ting produceres på – ikke mod at skabe nye typer produkter. Nye opfindelser har det med at opfinde nye behov, og det er som udgangspunkt ikke specielt bæredygtigt. Hvem har f.eks. nogensinde virkelig manglet en vandmelondeler?

Handling